Skanderborg-skoler får støtte til forbedret indeklima

Skanderborg Kommune går nu i gang med at planlægge en indsats for at forbedre indeklimaet på kommunens skoler. Realdania støtter projektet med 400.000 kr (Foto: Skanderborg Kommune)
Profilbillede
dato

Skanderborg får støtte fra Realdania til at forbedre indeklimaet på kommunens folkeskoler.

Dårligt indeklima med tung luft, larm og høje temperaturer er stadig et vilkår for rigtig mange danske skoleelever – også i Skanderborg Kommune. Det kan give hovedpine og dalende koncentration, efterhånden som skoledagen skrider frem.

Derfor tager Skanderborg Kommune med støtte fra Realdania fat på at finde flere løsninger på problemet. Det kræver langsigtet planlægning, for skolernes indeklima for problemerne løses ikke bare med en hurtig lappeløsning.

Pengene fra Realdania skal nemlig bruges til at tage et mere strategisk kig på indeklimaet på de lokale skoler og lægge en klar plan for, hvordan indeklimaet skal forbedres på længere sigt.

Første skridt bliver at vælge tre skoler ud til at deltage i projektet. Herefter skal erfaringerne bredes ud til kommunens øvrige folkeskoler. 

Skanderborg Kommune bruger samlet 800.000 kr. på den strategiske indsats, og Realdania støtter projektet med 400.000 kr. 

Kilde: Skanderborg Kommune