Skanderborgensere kan senest første februar se frem til at bruge det nye Skanderborg Søbad også kendt som Bybadet ved Kulturhuset i Skanderborg.
Først når totalentreprenøren MT Højgaard er færdig med installation af wifi og låsesystem bliver dørene åbnet, og omklædningsrummene og saunaen kan benyttes af vandhunde.
Det trådløse internet gør, at badegæster kan låse deres skabene i omklædningsrummene med en personlig låsebrik, som også anvendes til at få adgang til det nye søbads faciliteter.
Det er på grund af corona, at installationen af låsesystemet er blevet forsinket.
Samtidig har corona restriktionerne medført, at det ikke har været muligt at give alle borgere fuld adgang til faciliteterne på stedet.
Lige nu er det kun vinterbadere fra foreningen Vinterbybadet, som har fuld adgang til saunaen og de andre faciliteter.
“Nogle borgere er desværre gået forgæves efter det kolde gys og efterfølgende saunatur ved Skanderborg Søbad, og det er vi kede af. Når låsesystemet snart er på plads, får vi søbadet op og køre på den måde, det er tiltænkt nemlig med adgang til alle,” fortæller bibliotekschef Jens-Ole Winther.
Det er Skanderborg Bibliotek, der står for den formelle drift af Skanderborg Søbad.
Lige nu er der kun plads til otte personer i saunaen på grund af de nuværende corona-restriktioner. Men uden restriktionerne er der plads til 30 personer i saunaen.
Åbningstider
Mandag – fredag:
- 06.00-10.00
- 16.00-21.00
Lørdag – søndag samt helligdage:
- 07.00-11.00
- 16.00-21.00
Obs – tirsdag aften er åbningstiden 16.00-18.30 grundet saunagus og andre arrangementer.
Salget af låsebrikker kommer til at foregå via foreningen Vinterbybadet.
Såfremt åbningstiden midlertidigt ændres på andre dage, bliver det annonceret her