Har du børn der går i skole i Skanderborg Kommune, så bør du være opmærksom på, at nye køreplaner træder i kraft fra tirsdag d. 19. april.
De nye køreplaner vil være bedre tilpasset skolerne, end de nuværende køreplaner er. Det betyder, at køreplanerne er lavet ud fra skolernes ringetider, i hvert fald så vidt det har været muligt.
Nogle afgange er desuden skåret væk, men det er primært afgange, som ikke bliver brugt. På den måde kan man undgå at køre med tomme busser, og i stedet fokusere på de afgange hvor mange børn er med bussen. I Ry og den nordlige del af Skanderborg Kommune, sker de nok største ændringer. Skolebus 424 i Ry bliver lavet om til en Flexbus nr. 24 og får flere nye stoppesteder. For skolerne Skovbyskolen og Stjærskolen, vil der fremover køre to skolebusser hvor der i dag kører tre. Det er skolebussen 453 som udgår, mens 450 og 452 fortsat vil køre, dog med flere afgange end nu.
Det vil fortsat være gratis for skolebørnene at køre med skolebusserne og fremover vil alle 13 skolebusruter, kunne findes på www.rejseplanen.dk