​​Solcelleparker og vindmøller i Skanderborg

Foto: Canva. Målet er 100 % grøn energi i 2030
Profilbillede
dato

Målet er, at Skanderborg Kommune skal være helt grøn.

I Skanderborg Kommune har byrådet vedtaget en målsætning, som skal gøre kommunen endnu grønnere.

Faktisk skal Skanderborg være så grøn, at 100 procent af elforbruget dækkes af grøn energi i 2030.

Den grønne energi skal komme fra solcelleparker og vindmøller, inden for kommunens grænser. 

Claus Leick (SF), formand for Klima, Miljø og Planudvalget fortæller, at der på nuværende tidspunkt næsten ingen grøn energi er at finde i kommunen.

Derfor er der rigtigt meget der skal igangsættes i løbet af de kommende år.

Fo,r at målsætningen kan opfyldes om otte år, vil det kræve ca. 700 hektar med solceller, eller 43 store vindmøller.

Lige nu afventes der svar på de fire første ansøgninger om solcelleparker.

Hvis ansøgninger godkendes og vedtages, vil de kunne dække omkring 25 % af den grønne målsætning. 

Det er dog helt sikkert, at målsætningen ikke opnås ved kun at opsætte solcelleparker eller vindmøller.

En god blanding skal der til, særligt fordi solceller ikke giver et stort udbytte om vinteren. 

På et kommende temamøde, vil byrådet drøfte hvor i kommunen fremtidige energikilder kan placeres. 

Kilde: TV2 Østjylland