Studentermedhjælper til juridisk team i erhvervslejeret hos Bygningsstyrelsen i Skanderborg

dato

Vil du omsætte din juridiske viden til praksis, arbejde med komplekse erhvervslejemål og blive en del af et fagligt stærkt team? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Team Private Lejemål.

Bliv en del af Team Private Lejemål
Som studentermedhjælper bliver du en del af et specialiseret juridisk team, der arbejder med indgåelse, genforhandling og opsigelse af private erhvervslejemål for statslige kunder.

Du bliver en del af et team bestående af en teamleder, otte kollegaer med juridisk og kommerciel baggrund og en studentermedhjælper, fordelt mellem Skanderborg og København. Vi lægger stor vægt på faglig sparring, samarbejde og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og deler vores viden.

Vi sørger for en grundig oplæring og giver dig ansvar i takt med, at du udvikler dig. Hos os får du mulighed for at arbejde med opgaver, der er relevante for dit studie, og som giver dig værdifuld erfaring inden for erhvervslejeretten og offentlig ejendomsforvaltning.

Dine arbejdsopgaver
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • juridisk sagsbehandling i forbindelse med private erhvervslejemål
  • udarbejdelse og kvalitetssikring af dokumenter
  • administration af lejemål gennem hele deres livscyklus
  • juridiske undersøgelser og analyser
  • øvrige opgaver, der understøtter teamets arbejde.
Vi tilpasser løbende dine opgaver efter dine interesser og din løbende udvikling.
Vi forestiller os, at du:

  • læser cand.jur. eller cand.merc.jur. og har gennemført mindst andet studieår
  • arbejder struktureret og analytisk
  • formulerer dig klart og præcist – særligt skriftligt
  • tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
  • er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig fagligt
  • trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde.
Du behøver ikke at have kendskab til erhvervslejeretten på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at lære.

Hvad tilbyder vi?
Hos os får du:

  • relevant erhvervserfaring inden for et juridisk specialområde
  • grundig oplæring og tæt faglig sparring
  • et engageret og socialt team med højt til loftet
  • fleksibilitet, så studiet fortsat kan være førsteprioritet
  • en arbejdsplads centralt i Skanderborg – tæt på stationen og kun en kort togtur fra Aarhus.
Ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt fordeles på to faste arbejdsdage. Vi er fleksible i eksamensperioder og tager naturligvis hensyn til dit studie.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalen mellem staten og HK. Bygningsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Thomas Helsteds Vej 9A, 8660 Skanderborg.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Daniel Bowman på telefon 41 70 14 89.

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket på siden senest den 8. september 2026. Bemærk at vi kun vil afholde én runde ansættelsessamtaler forventeligt den 11. og 15. september. Vi glæder os til at høre fra dig.

Du kan læse mere om vores ansættelsesproces her.

Om Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen er Danmarks største offentlige bygge- og ejendomsvirksomhed. Vi udvikler, ejer, lejer og driver statens bygninger og skaber de fysiske rammer for en lang række statslige arbejdspladser over hele landet. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det her og læse om vores medarbejderes karrierehistorier her.

Vi arbejder for at skabe en inkluderende arbejdsplads, som understøtter mangfoldighed. Derfor har vi en politik for diversitet, ligestilling og inklusion (den kan du læse her, og vi har løbende indsatser, der skal gøre vores arbejdsplads tilgængelig for alle.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skanderborg kontor, Thomas Helsteds Vej , 8660 Skanderborg Kommune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5eba8d44-c8e2-44d8-853e-05f3859b25e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler