BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sundhedsfaglig barselsvikariat til sjælden udbudt stilling på Hylke Ridecenter
Drømmer du om at kombinere din faglighed med ridefysioterapi, specialridning og pædagogisk ridning? Så har du en enestående mulighed her!
Hylke Ridecenter søger en sundhedsfaglig kollega til barselsvikariat med eventuelt mulighed for forlængelse. Stillingen er som udgangspunkt 25-32 timer/ugentligt med tiltrædelse snarest muligt eller senest d.01.05.24.
Kvalifikationer:
- Du kan være uddannet ergoterapeut, pædagog, social og sundhedsassistent eller have anden relevant humanistisk uddannelse
- Du har gennemslagskraft og er faglig ambitiøs og ansvarsfuld
- Du har solid ridemæssig erfaring og kendskab til heste
- Du er nærværende og empatisk
- Er omstillingsparat og fleksibel
- Du bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Er fysisk og psykisk robust
- Du trives med at arbejde selvstændigt og have mange bolde i luften
- Har erfaring med at arbejde med mennesker med forskellige fysiske og kognitive udfordringer
- Arbejder struktureret og målrettet
- Kan anvende din faglige viden på en kreativ og nytænkende måde, hvor kerneelementet er at kombinere din faglige viden ind i en pædagogisk og ridemæssig sammenhæng
- Kan stå i spidsen for et pædagogisk ridetilbud, hvor du skal kunne koordinere og udføre opgaver både selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder:
En grundig introduktion og sidemandsoplæring. Et arbejde med fokus på faglig udvikling og trivsel. Et stærkt kollegialt fællesskab med en stor gruppe af engagerede kollegaer med mulighed for mono- og tværfaglig sparring.
Din arbejdsgang vil være fysisk beliggende to steder, både på Hylke Ridecenter og på “Søhesten” i Skanderborg midtby beliggende på Sortesøvej. Dette nødvendiggør, at du har egen bil til rådighed. Din arbejdstid vil primært være i dagtimerne mandag-fredag. Der kan dog forekomme enkelte dage med weekend -eller aftenarbejde.
Om os:
Hylke Ridecenter er en privatejet virksomhed som ligger i Hylke, en lille landsby 10 km fra Skanderborg. Vi er specialiseret indenfor børn, unge og voksne med forskellige sociale, kognitive og fysiske udfordringer.
Personalegruppen består af flere forskellige faggrupper og erfaringsmæssige baggrunde, der kan støtte og behandle borgere.
Vi er optaget af fællesskaber og at alle oplever at føle sig inkluderet i et arbejdsfællesskab, hvor rammen er præget af struktur og genkendelighed. Vi er en medarbejdergruppe sammensat af mennesker med stor forståelse for, samt hensyntagen til individuelle behov og forudsætninger.
Tilbuddene på Hylke Ridecenter omfatter:
Ridefysioterapi:
Vederlagsfri fysioterapi, som er målrettet borgere med medfødte eller genetiske sygdomme, erhvervede neurologiske sygdomme og fysiske handicaps. Ridefysioterapien på Hylke Ridecenter er sammen med vores to fysioterapeuter blevet akkrediteret i foråret 2021, og har dermed opnået certificering inden for området, hvilket betyder, at vi lever op til kvalitetsstandarderne inden for den Danske Kvalitetsmodel.
Særlig tilrettelagt ridning:
Et 1-1 ridetilbud som tager udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger. Målgruppen er børn, unge og voksne med forskellige socio-emotionelle og psykiske udviklingsforstyrrelser, som bevirker, at de ikke kan eller er klar til at deltage på de almene ridehold i vores elevskole.
Pædagogisk ridning, “Søhesten”:
Ridetilbud for beboere i Landsbyen Sølund. “Søhesten” er en satellit til Hylke Ridecenter, hvor vi i tæt samarbejde med Sølund tilrettelægger meningsfuld pædagogisk ridning for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau.
Søhesten er beliggende midt i Landsbyen Sølund i naturskønne omgivelser.
STU-uddannelse:
Tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger, ressourcer og ønsker. Eleverne får mulighed for at indgå i et autentisk arbejds- og læringsmiljø, med fokus på læring og udvikling. Målgruppen er borgere med autismespektrumforstyrrelser, ADHD, sociale og kognitive funktionsnedsættelser, erhvervet hjerneskade eller psykiske lidelser. Rammen på Hylke ridecenter er præget af struktur og genkendelighed, og der arbejdes målrettet med at opbygge fællesskaber gennem arbejdsopgaver, undervisning og med hestene som det ‘fælles tredje’.
Andre områder:
Tilbud for unge og voksne med sociale udfordringer og kognitive funktionsnedsættelser. Med målgrupper inden for autismespektret, ADHD, angst, medfødt/erhvervet hjerneskade, depression mm.
Vores formål er at give den enkelte borger et meningsfuldt indhold og en tilpasset hverdag at stå op til. At vedligeholde samt udvikle de arbejdsmæssige færdigheder borgeren besidder i et beskyttet miljø, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov, kundskaber samt udvikle sociale kompetencer. Tilbuddet er tilrettelagt i trygge rammer og foregår i mindre grupper, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov og interesser. I fællesskab ønsker vi at udvikle borgeren i en positiv og selvstændig retning samt arbejde hen imod, at borgeren opnår færdigheder og kompetencer til så selvstændigt og meningsfuldt arbejdsliv som muligt.
Elevskole:
Rideundervisning med hold alle hverdage, fritidstilbud til børn, unge og voksne.
Undervisningen tilrettelægges ud fra tanken om, at rytterne skal blive ved med at have lyst til at lære mere og dygtiggøre sig. En stor del af undervisningen for de yngre ryttere foregår gennem leg og forskellige aktiviteter. Undervisningen er generelt alsidig og veksler mellem baneridning, turridning og spring.
Vil du vide mere?
Se vores hjemmeside hylke-ridecenter.dk eller kontakt daglig leder Lærke Rikskov på telefon 23 95 32 54.
mail@hylkeridecenter.dk
Ansøgningsfrist: 18.04.24. Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Løn forhandles efter særlige kompetencer. Andre individuelle vilkår forhandles ved ansættelsen.
For at komme i betragtning til stillingen, skal du ansøge elektronisk via dette stillingsopslag. Det er en forudsætning, at du har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. Kopi af eksamensbeviser og relevante udtalelser/referencer vedhæftes som bilag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hylke Ridecenter v/ Lærke Rikskov, Hylkevej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001074