Sagsbehandler af personlige/kropsbårne hjælpemidler til Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap
I teamet Personlige hjælpemidler søger vi en sundhedsfaglig sagsbehandler, til sagsbehandling af personlige/kropsbårne hjælpemidler og med særligt fokus på kompressionsstrømper. Stillingen er på 37 timer pr uge.
Vi ønsker en kollega med kompetencer til at kunne varetage vurderinger og sagsbehandling i ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler, herunder eksempelvis kompressionsstrømper, diabetes hjælpemidler, parykker, proteser, ortopædisk fodtøj mv.
Vi ligger derfor vægt på, at du har en sundhedsfaglig uddannelse som f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut ergoterapeut eller lignende, samt at det vil være en fordel at du har erfaring med sagsbehandling jf. serviceloven §112/113.
I Personlige hjælpemidler arbejder vi kontinuerligt målrettet med at udvikle området. Det betyder bl.a. at vi arbejder med optimering af vores arbejdsprocesser og registrering. Vi har desuden udarbejdet processer så vi selv varetager opmåling, forud for levering af kompressionsstrømper.
Ud over sagsbehandling, vil en af dine opgaver omfatte opmåling forud for bevilling af kompressionsstrømper. Dette vil du modtage grundig oplæring i, og du vil have et tæt samarbejde med vores kompressionssygeplejerske som også er specialist på området.
Sammen med dine kollegaer i teamet, varetager du også, på udvalgte dage, telefonbetjeningen for hele Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap. Du skal kunne bevare overblikket og bidrage til at oplyse henvendelser af meget blandet karakter.
I det tværfaglige samarbejde indgår endvidere en tæt relation til de øvrige afdelinger i Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap, samt i andre afdelinger i Skanderborg Kommune og med eksterne leverandører.
Vi lægger vægt på at:
- At du har en sundhedsfaglig baggrund
- At du evt. har erfaring med sagsbehandling jf serviceloven, eller har mod på at lære det
- At du evt. har kompetencer indenfor kompressionsområdet, samt viden om sårbehandling
- har du gode kommunikative evner i forhold til borgere og samarbejdspartnere og kan understøtte borgers gang i kommunen
- at du er omhyggelig i din kommunikation og er tydelig og præcis både mundtligt og skriftligt
- at du er imødekommende og besidder et godt humør
- er systematisk og fagligt engageret
Vi tilbyder:
- Et engageret fagligt miljø, hvor vi har et stort fokus på faglig udvikling og har flere nye tiltag i gang.
- Mulighed for at bidrage til områdets og afdelingens udvikling
- Tætte samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder og organisationer
- En afdeling hvor humøret er højt og hvor vi er opmærksomme på hinanden
- Muligheden for at gøre en forskel.
Dit ansvarsområde vil komme til at indeholde opgaver indenfor:
- Sagsbehandling på personlige/kropsbårne hjælpemidler
- Opmåling af kompressionsstrømper.
- Telefonbetjening med rådgivning og vejledning overfor borgere, i forhold til myndighedsområdet
- Faglig sparring til kollegaer både internt og eksternt
Teamet har derfor udpræget ansvar og kompetence til at løse opgaver. Der er også et tæt samarbejdet med afdelingslederen, som har fokus på, at været til rådighed for at man kan komme videre med sin sagsbehandling.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesmæssige vilkår iht. gældende overenskomst
Tiltrædelse den 1. april 2026.
Frist:
17. februar 2026.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 24. februar 2026.
Flere oplysninger:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Afdelingsleder Signe Plats, mail: signe.plats@skanderborg.dk /telefon 29 13 26 82.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhed, Omsorg og Handicap, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b94b6cad-8bb8-479e-87e2-b5625bb19567