Sygeplejerske eller SOSU-assistent søges til aftenvagt på plejehjem i Skanderborg

dato

Vi mangler en vigtig brik på vores aftenhold – er det dig

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og livskvalitet går hånd i hånd?
På Plejehjemmet Kildegården søger vi lige nu en sygeplejerske, social- og sundhedshjælper/assistent til aftenvagt i vores ene afdeling.
Her bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og hver dag arbejder for at skabe det værdige liv for vores beboere.

Et plejehjem med hjerte
Kildegården ligger i naturskønne omgivelser lige uden for Skanderborg med en fantastisk udsigt over Skanderborg Sø.
Plejecentret består af 49 boliger, fordelt på to afdelinger. Stillingen er i afdelingen med 29 beboere, som er organiseret i to små tværfaglige teams. På en aftenvagt er I 4 medarbejdere, der samarbejder om opgaverne og hjælper hinanden på tværs.

Vi har desuden en søsterafdeling med 20 boliger, hvor der bor mennesker med både aldersbetingede sygdomme og medfødt udviklingshæmning.

Hos os får du

  • En stabil arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.
  • Faguddannede medarbejdere, der er stolte af deres fag.
  • Små tværfaglige teams med stor indflydelse på hverdagen.
  • En arbejdsplads, hvor vi tror på medledelse og fælles ansvar.
  • Mulighed for at præge udviklingen og bidrage med dine idéer.
  • En hverdag med både høj faglighed, humor og nærvær.

Vi er netop i gang med at blive Eden-registrerede, fordi vi tror på, at et plejehjem først og fremmest skal være et hjem. Derfor lægger vi vægt på den levede hverdag, de små øjeblikke og de relationer, der gør en forskel. Vi går gerne den ekstra mil for at skabe hygge, oplevelser og livsglæde for vores beboere.

Vi elsker også at komme ud af huset. Med vores bus tager vi ofte på ture i lokalområdet, nyder naturen og skaber gode oplevelser sammen med beboerne.

Vi håber, at du
  • er uddannet social- og sundhedshjælper/assistent eller sygeplejerske
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • har blik for fællesskabet og hjælper dine kolleger
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af arbejdspladsen
  • kan dokumentere i CURA
  • har lyst til at engagere dig i projekter – store som små – hvad enten det handler om arbejdsmiljø, dokumentation eller nye idéer til hverdagen.

Vi arbejder anderledes
Hos os har vi ikke en traditionel vagtplanlægger.
Vi arbejder med pusleplaner, hvor de enkelte teams selv planlægger deres arbejdstid og vagter i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at samarbejde, være fleksibel og tage medansvar.

Vi har en fællesskabskoordinator, som er en del af teamet og samtidig løser administrative opgaver. Derudover består organisationen af leder, afdelingsleder, sygeplejersker og terapeuter, social- og sundhedshjælper/assistent og service, som alle arbejder tæt sammen om den bedste hverdag for beboerne.

Hvordan foregår ansættelsen
Hos os er medarbejderne en vigtig del af ansættelse udvalget. Derfor er det to kollegaer fra teamet samt tillidsrepræsentanten, der gennemfører ansættelsessamtalen og sammen vælger vores nye kollega.

Hvis du bliver tilbudt stillingen, møder du efterfølgende vores leder for at få de formelle aftaler om løn og referencer på plads.

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer om ugen, hvoraf 30 timer er placeret i aftenvagt. Den øvrige arbejdstid planlægges i dialog med teamet.
Hos os arbejder vi med pusleplaner. Det betyder, at teamet i fællesskab lægger vagtplanerne og hjælper hinanden på kryds og tværs for at skabe den bedst mulige dækning – både for beboerne og for hinanden. Derfor forventer vi, at du er fleksibel, tager medansvar og bidrager aktivt til fællesskabet.

Som aftenvagt deltager du desuden i teammøde hver 3 uge. Møderne er en vigtig del af vores samarbejde, hvor vi koordinerer arbejdsopgaver og arbejdstid, deler faglig sparring, udvikler vores praksis og sikrer, at vi fortsat skaber den bedst mulige hverdag for beboerne. Deltagelse i teammøderne er derfor en naturlig og forventet del af stillingen.

Kom og mærk stemningen
Vi ved, at et stillingsopslag ikke kan fortælle hele historien.

Derfor vil vi meget gerne invitere dig forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan opleve stemningen, møde kollegerne og se, om Kildegården er noget for dig.

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte:
Venja Hansen
Plejecenterleder, Kildegården
Telefon: 40 49 42 19

Vi glæder os til at høre fra dig – og håber, at du har lyst til at blive en del af vores hold.
Ansøgningsfrist den 19. august 2026
Ansættelses samtaler afvikles løbende og stillingsopslaget tages ned når stillingen er besat

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejehjemmet på Kildegården, Kildevej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6acb76eb-06fb-4e0b-870e-8ec39fd27722

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler