Sygeplejerske med særligt ansvar for afklaringspladserne på Baunegården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du med en drøm eller et ønske om at have et helt særligt ansvar for at kvalificere, modtage og have det sygeplejefaglige ansvar for borgere der tilbydes afklaring.

Ønsker du at have et tæt samarbejde med din leder, hvor du er med til at kvalificere hvilke borgere vi får i afklaring på Baunegården
Og trives du med at have en omskiftelig hverdag, hvor to dage ikke er ens og hvor der periodevist er behov for at du tænker hurtigt?
Så er du måske den nye sygeplejerske til vores afklaringsteam, vi leder efter.



Om os

Specialcenter Baunegården er en arbejdsplads hvor vi vægter faglighed og nærvær højt. Vi arbejder ud fra respekten om, at vores arbejdsplads er beboernes hjem, og at borgernes livskvalitet er det helt centrale. Lige nu er Baunegårdens personale sammensat af, socialfaglige, sundhedsfaglige og terapeuter.

Som medarbejder på Baunegården vil du hurtigt bemærke kvaliteten af den sundhedsfaglige kerneopgave med hver enkelt borger samt et arbejdsmiljø, hvor omsorg og empati går i spænd med muligheden for, at du kan sætte dit eget aftryk på dagligdagen. Du vil sammen med teamet bidrage til at sikre kvaliteten af den faglige kerneopgave med hver enkelt borger. Vi arbejder primært i faste tværfaglige teams, men skal kunne arbejde på tværs af vores opgaver og teams når der er sygdom og ferie. Som sygeplejerske får du en helt central rolle i, at kunne gå på tværs.

Vi er et døgndækket tilbud, hvor målgruppen er sårbare borgere i udsatte positioner; primært i alderen 40-65 år. Borgernes udfordringer spænder fra psykiatri og misbrug til demens og hjerneskade. Ofte er der tale om dobbeltdiagnoser. Det er kendetegnende for borgerne, at de har meget komplekse udfordringer både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Udover vores 24 faste boliger har vi 4 afklaringspladser, hvor borgerne bliver visiteret til afklaring i 3 måneder.

Vi søger
Én sygeplejerske med et særligt sygeplejefagligt ansvar for afklaringspladserne på Baunegården
Stillingen er en fuldtidsstilling på 30-37 timer/ugentligt i blandede vagter (dag og aften)
Der vil så vidt det er muligt kun være weekend arbejde hver 4 weekend

Du vil som sygeplejerske med særligt ansvar for afklaringspladserne på Baunegården

  • Have et tæt samarbejde med din afdelingsleder, hvor du sammen med hende vil deltage i kvalifikationsudvalgsmøder, hvor borgere (fra eget hjem, blå kors, forsorgshjem, andre kommuner) tages op til drøftelse, sparring og vurderes om de vil profitere af en afklaringsplads på Baunegården i en begrænset periode.
  • blive en del af et tværfagligt kontaktteam, hvor du vil være ansvarlig for den sundhedsfaglige indsats sammen med en sundhedsfaglig kollega, der er uddannet social og sundhedsassistent.

Borgerne på Baunegården får flere komplekse udfordringer indenfor det somatiske felt, hvilket kalder på øget sygeplejefaglig bevågenhed, fokus på den sygeplejefaglig tilgang, koordinering og opgaveløsning.
Derfor er vi i planlægningsfasen ift. at få etableret et sygeplejefagligt team, bestående af sundhedsfaglig koordinator, vagtplanlægger og i alt 4 sygeplejersker.
Du vil sammen med dine kollegaer i sygeplejeteamet, foruden det sundhedsfaglige ansvar for afklaringen, have ansvaret for at planlægge sygeplejeydelser, følge den røde tråd og bidrage til at tage dokumentation for borgerjournalen i CURA til et højere niveau.

Da det sygeplejefaglige team er i planlægningsfasen/startfasen vil du derfor få stor indflydelse på mål, vision og arbejdsprocesser for teamet

Det er derfor et krav at du kan trives i teams, men du skal også kunne arbejde selvstændigt, vægte den faglige kvalitet og prioritere tid og ro til fordybelse til hver enkelt borger når tiden tillader det. Men når det kræves forventes det også at du kan tage hurtige faglige beslutninger og prioritere din tid korrekt ud fra dagens opgaver.

Ud over ovenstående, har vi behov for, at du
  • Hvis det har interesse, ønsker at være klinisk vejleder for sygeplejestuderende (er ikke et krav)
  • Kan varetage de koordinerende og opfølgende funktioner vedrørende pleje og behandling af beboere med komplekse problemstillinger
  • Er opsøgende i forhold til at identificere særlige sygeplejebehov
  • Kan medvirke til at udvikle, koordinerer, harmoniserer, kvalitetssikrer og ensarte den sygeplejefaglige dokumentation og de sygeplejefaglige ydelser
  • Kan indgå med respekt for de enkelte faggrupper i tværfagligt samarbejde omkring opgaveløsning ved den komplekse/enkelte borger
  • Kan medvirke til at styrke samarbejdet internt og eksternt, monofagligt som tværfagligt ift. den sundheds- og sygeplejefaglige indsats
  • Er reflekterende, iagttagende og nysgerrig på egen og andres faglige praksis og tør italesætte din nysgerrighed
  • Er tydelig og tålmodig og kan glædes over de små succeser
  • Skal kunne rumme og se nuanceret på beboere med svære symptomer på psykiske lidelser, demens og/-eller misbrug
  • Besidder overblik og være selvstyrende i forhold til prioritering af arbejdsopgaver

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed, medindflydelse og omsorg for hinanden
  • En spændende arbejdsplads, der ikke er bange for nye initiativer og kreative løsninger
  • En positiv og humoristisk arbejdsplads
  • Et særligt tilrettelagt introduktionsforløb på 2-3 uger med udgangspunkt i dine kompetencer og behov
  • En arbejdsplads i udvikling med plads til faglig fordybelse
  • En arbejdsplads der tilbyder supervision og løbende her teammøde.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere, eller komme forbi til en kop kaffe og få en rundvisning er du velkommen til at ringe til sundhedsfaglig koordinator Christina Paag, telefon 51 62 51 82 - eller til Leder Line Steffensen Damgaard, telefon 24 26 90 57.


Ansøgningsfrist

Den 11. juni 2023.

Samtaler afholdes løbende

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Bjerggårdsvej 5, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=81481

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5832160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet