Teknisk servicemedarbejder til ejendomsdrift i Skanderborg Kommune

dato

I nyoprettet Ejendomscenter i Skanderborg Kommune søger vi en ny kollega, til at varetage ejendoms- og serviceopgaverne i de kommunale ejendomme.
Du bliver en del af et stort fagligt netværk indenfor ejendomsdrift med rig mulighed for personlig udvikling. Her vil du hovedsageligt blive tilknyttet Distrikt Øst og Nord, som dækker, Hørning, Stilling og Skanderborg Højvang området samt Galten og Låsby.

Du kommer hovedsagelig til at hjælpe vores maskinmestre med registrering, styring og overvågning af energiforbrug, CTS, ABA-anlæg på Skanderborg Kommunes bygninger i distrikt Øst og Nord.

Men du må forvente at komme til at udføre ejendomsopgaver på tværs i kommunen.
Brænder du for ejendoms- og serviceopgaver, har du flair for teknik og håndværk, bør du nærlæse dette stillingsopslag.

Din profil
Vi søger en teknisk servicemedarbejder der

  • Har god teknisk indsigt og et praktisk håndelag – gerne med en håndværksmæssig baggrund som elektriker, tømrer, gerne uddannet ejendomsservicetekniker el.lign.
  • Er indstillet på at arbejde et sted, hvor børn er en stor del af dagligdagen
  • Har en positiv indstilling til tingene, en god portion humor og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Gode kommunikationsevne og evnen til at arbejde i et team
  • Er fleksibel, struktureret, serviceminded og kan arbejde selvstændigt
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Du er loyal, troværdig, ærlig og vægter samarbejdet med brugere, personale og ledelse højt
  • Har kørekort og er villig til at køre i egen bil
  • Gerne erfaring fra tilsvarende job

Stillingen
Dine primære arbejdsopgaver bliver planlagt i samarbejde med dine kollegaer. Du kommer til at arbejde med
  • Styring og overvågning af energiforbrug, CTS, ABA-anlæg, mv.
  • Bygningsregistrering af tekniske installationer i BMS-system
  • Tekniske ad hoc-opgaver i samarbejde, med tekniske afdeling i ejendomscenteret
  • Samarbejde med kollegaer i forbindelse med tekniske fejl
  • Vedligeholdelse af installationer og bygninger
  • Tilsyn med udearealer og bygninger – ”tage ansvar for det du ser”
  • Småreparationer, håndværksopgaver og maleopgaver
  • Opfølgning på pasning og renhold af grønne arealer
  • Rensning af tagrender og brønde/sandfang
  • Legepladskontrol
  • Koordinering af håndværkere, evt. indgå i mindre byggeprojekter på skolerne
  • Varemodtagelse, flytteopgaver (møbler) mv.
  • Ad hoc-opgaver angående ejendomsdrift

Vi tilbyder
Som servicemedarbejder indenfor ejendomsdrift, vil du spille en central rolle i at sikre, at vores ejendomme og faciliteter kører, samt fremstår optimale og trimmede.

Desuden tilbyder vi
  • En god arbejdsplads med mange børn og voksne
  • Mange forskelligartede drifts- og vedligeholdelsesopgaver
  • En uhøjtidelig og venlig omgangstone med gode og velordnede arbejdsforhold
  • En varieret arbejdsdag, som du selv er med til at planlægge
  • Et positivt miljø, hvor vi kommunikerer med hinanden på en anerkendende måde
  • Muligheden for at tage kurser og uddannelse indenfor energiledelse, ejendomsdrift og frivillig brandmand

Proces og praktiske informationer
Du skal søge stillingen online via Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning og relevante bilag – inklusive CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger, seneste den 12. januar 2025.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 17. januar 2025.

Stillingen ønskes snarest, eller senest den 1. februar 2025.

Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Distriktsleder Gitte Bodil Kristensen på telefon 20 23 28 11.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og den gældende overenskomst.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Anlæg og Ejendomme, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7966467d-834b-4f12-91b5-a1a2cca6f54b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet