Teknisk udviklingschef søges til HWAM

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret omkring teknik og design kombineret med en solid ledelseserfaring? Skal du være en afgørende del af en innovativ og fremtidsorienteret virksomhed, der lægger vægt på teknologisk udvikling, et godt arbejdsmiljø og fællesskab? Så er du muligvis den tekniske udviklingschef, vi søger til HWAM!

HWAM producerer 100% dansk håndværk og design indenfor brændeovne og pejseindsatse med intelligent forbrændingsteknologi i et tidløst design, der både er æstetisk og funktionelt. Produktsortimentet er udviklet i samarbejde med anerkendte danske arkitekter og møbeldesignere. Hos HWAM er der en fælles mission om at skabe kvalitetsfyldte, bruger- og miljøvenlige løsninger, hvor der løbende arbejdes med nye muligheder indenfor teknik og design.

Du indtræder i en organisation hvor samarbejde, dialog og kreativ tænkning værdsættes. Du tilbydes et venligt og uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsmiljø er højt prioriteret. Selve arbejdspladsen er lokaliseret i Hørning syd for Aarhus på et højteknologisk produktionsanlæg.

Vi søger en erfaren og motiveret teknisk udviklingschef til at stå i spidsen for det tekniske team hos HWAM. Som teknisk udviklingschef vil du være ansvarlig for et team på otte dygtige medarbejdere, heriblandt tegnere, konstruktører og smede, alle med høj faglighed og en drivkraft for at lykkedes i fællesskab.

Ansvarsområder:
Vi søger dig som kan tegne de store linjer, udfordre status quo og lede et teknisk team med fokus på samarbejde og udvikling. Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Ledelse og koordinering af et teknisk team på otte kompetente medarbejdere
  • Løbende udvikling af HWAMs tidssvarende forbrændingsteknologier i samarbejde med dit team
  • Projektledelse og sikring af prototyper i overensstemmelse med udviklingsmål
  • Identificering og udvælgelse af de rette tekniske løsninger
  • Bidrage til strategisk beslutningstagning vedrørende produkter og markeder i samarbejde med et koordineringsteam bestående af ledere fra de forskellige afdelinger
Kvalifikationer:
Du har erfaring indenfor industrien og en god portion erfaring med ledelse. Du går til opgaven med både det enkelte menneske i fokus samt ambitionen om at udvikle markedets bedste løsninger. Derudover er det en fordel hvis du har:

  • En baggrund som ingeniør eller konstruktør
  • Erfaring med teknisk udvikling og ledelse indenfor industrien
  • Erfaring med Solid Works eller lignende program
  • Evnen til at inspirere og lede teamet til succes
  • Kreativ tænkning og evnen til at lede processer såvel som mennesker
  • Erfaring med strategisk beslutningstagning samt at agere i en virksomhed med internationale snitflader
Du tilbydes:
Udover at blive en essentiel del af en innovativ organisation med et sundt arbejdsmiljø og sikkerhed i fokus, bliver du en del af en kultur, hvor den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling prioriteres, hvilket blandt andet ses på virksomhedens høje anciennitet. Du tilbydes pensionsordning, sundheds- og tandforsikring. Hos HWAM dyrkes det sociale fællesskab gennem firmaarrangementer og aktiviteter i personaleklubben.

Ansøgning og kontakt:
Career varetager rekrutteringsprocessen for HWAM. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende ansøgning samt CV via knappen ”søg stillingen”. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send os allerede din ansøgning i dag! Stillingsopslaget tages ned igen, når rette kandidater er fundet.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke ansøgning og CV på mail.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Jeanette Møller Demuth, på tlf. 30851293.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej 71B, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1601&ProjectId=153694&DepartmentId=18980&MediaId=4619&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857649

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet