Timeafløser til dreng på 10 år i Skanderborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på at give en 10-årige dreng en til en voksenkontakt, støtte og glædesfulde stunder 8 timer om ugen? Så er du måske vores nye timeafløser?

Det er både givende og krævende at være timeafløser. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at du får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv. Har du tiden og lysten til at påtage dig denne opgave? Så læs nærmere her!

Skanderborg kommune søger en timeafløser til en dreng der har brug for en til en voksenkontakt, og til at afløse drengens familie i eftermiddage og weekender. Det drejer sig om 8 timer pr. uge, som kan fordeles over flere uger efter aftale med familien.

Din primære opgave som timeafløser vil være at give drengen en til en voksenkontakt og støtte med rolige hænder og glædesfulde stunder. Der er tale om en dreng som er normalt begavet, men er præget af sin autisme diagnose. Drengen har derfor brug for forberedelse og guidning. Drengen går til fodbold og trives af fysisk aktivitet. Derudover har han stor interesse for gaming. Dit samvær med drengen kan både foregå i og uden for hjemmet alt afhænger af drengens energi.


Vi forventer, at du

  • Er stabil, har tålmodighed og forståelse for drengens behov/udfordringer
  • Har erfaring eller kendskab fra lignende jobs eller anden relevant erfaring og er god til konflikthåndtering. Det er en fordel hvis du har kendskab til autisme pædagogik eller kendskab til autisme (ikke et krav)
  • Er robust og tydelig i din kommunikation
  • Har kørekort (ikke et krav, men fordel)

Ansøgningsfrist
7. november 2023 kl. 23.59.
Ansøgninger behandles dog løbende.


Ansættelse

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Opgaven aflønnes af Skanderborg Kommune, og de primære arbejdsgivere vil være familien selv.
Der vil blive indhentet en børne- og straffeattest forud for ansættelse.
  • Lønnen reguleres i henhold til gældende takster udmeldt af kommunernes Landsforening
  • Lønnen udbetales med timeløn månedsvis bagud
  • Der ydes fra Skanderborg Kommunes side ikke refusion af eventuelle valgte udgifter forbundet med afløsningen, disse afholdes i så fald af forældrene
  • Opstår der behov for ændring af arbejdstid, skal dette søges særskilt af forældrene ved henvendelse til Skanderborg Kommunes Specialrådgivning
  • I det omfang bevilget tid øges, nedsættes eller bortfalder, er du forpligtet til at acceptere ændringer i den aftalte arbejdstid uden yderligere varsel
  • Afløser er omfattet af Sygedagpengelovens regler om dagpenge under sygdom og barsel

Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som timeafløser/børnepasser kan du skrive til boern.og.unge@skanderborg.dk, att: Rowaida El- Ali.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen. Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Myndighed og Foranstaltning, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet