BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod på at give en 15årige dreng en til en voksenkontakt, støtte og glædesfulde stunder i 3 timer om ugen, så er du måske vores nye timeafløser?
Det er både givende og krævende at være timeafløser. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at du får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv. Har du tiden og lysten til at påtage dig denne opgave? Så læs nærmere her!
Om stillingen
Formålet med afløsningen er, at give både drengen og hans familie afløsning i hverdage eller weekender efter aftale.
Afløsningens omfang er i gennemsnit 3 timer om ugen.
Drengen har diagnosen infantil autisme samt epilepsi.
Din primære opgave som timeafløser vil være at give drengen 1 til 1 voksenkontakt med en god relation, understøtte udvikling af sociale kompetencer og glædelige succesoplevelser, da han grundet chancen for epileptisk anfald har brug for overvågning.
Der er tale om en normal begavet, samarbejdsvillig, sød og venlig dreng, der godt kan komme med en kæk bemærkning med et tilhørende skævt smil. Han er en dreng, som til en start kan være tilbageholdende, men tør op og bliver snakkende ved god relation, og som udfordres af sin autisme, men besidder mange potentielle ressourcer.
Han har selv en opmærksomhed på, at der er ting, som er udfordrende for ham. Drengen interesserer sig for computer og spil. Afløsningen kan foregå både i og udenfor hjemmet.
Vi forventer at du
- er stabil, har tålmodighed og forståelse for drengens behov/udfordringer
- er indstillet på at blive oplært ift. håndtering af epilepsi
- har egen bil, da familien bor afsides
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 8. juni 2023.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Opgaven aflønnes af Skanderborg Kommune, og de primære arbejdsgivere vil være familien selv.
Der vil blive indhentet en børne- og straffeattest forud for ansættelse.
- Lønnen reguleres i henhold til gældende takster udmeldt af kommunernes Landsforening
- Lønnen udbetales med timeløn månedsvis bagud
- Der ydes fra Skanderborg Kommunes side ikke refusion af eventuelle valgte udgifter forbundet med afløsningen, disse afholdes i så fald af forældrene
- Opstår der behov for ændring af arbejdstid, skal dette søges særskilt af forældrene ved henvendelse til Skanderborg Kommunes Specialrådgivning
- I det omfang bevilget tid øges, nedsættes eller bortfalder, er du forpligtet til at acceptere ændringer i den aftalte arbejdstid uden yderligere varsel
- Afløser er omfattet af Sygedagpengelovens regler om dagpenge under sygdom og barsel
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som timeafløser kan du skrive til boern.og.unge@skanderborg.dk, att: Maj Valeur, som vil sørge for at videreformidle din henvendelse til drengens forældre.
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Skanderborg Kommune, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=81634
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834780