BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Bakkeskolen søger vi en udskolingslærer samt en mulig AKT-vejleder eller tovholder for vores AKT-team pr. 1. august 2023 i en fast stilling.
Vi søger dig, som har et godt kendskab til udskolingen og muligvis har fungeret som AKT-vejleder/tovholder tidligere
- du brænder for børn og unges trivsel, læring og udvikling
- du har undervisningserfaring i udskolingen med fagene: dansk, engelsk og historie
- du brænder for dine fag og sammen med kollegaer vil du være med til at udvikle fagene
- du kan gennem en varieret og alsidig undervisning motivere og inddrage eleverne
- du er nærværende, tillidsskabende og kan opbygge stærke relationer til eleverne
- du har muligvis tidligere arbejdet som AKT-vejleder og har kompetencerne til at indgå i et coachende samarbejde med kollegaer, elever og forældre om at skabe stærkere læringsfællesskaber og styrke elevernes udvikling og trivsel
- du kan og vil indgå i et professionelt læringsfællesskab med dine øvrige kolleger og ledelsen
- du er en teamplayer og kan se dig selv som aktiv deltagende ind i team- og årgangssamarbejdet og samtidig have blik for hele skolens perspektiv
Kan du nikke ja til ovenstående – så er det dig vi søger.
Bakkeskolen kan tilbyde dig
- en skole, hvor vi vil hinanden og vi vil eleverne
- en arbejdsplads, hvor trivsel, udvikling og arbejdsglæde vægtes højt
- en stilling, hvor du har god mulighed for at præge dine egne opgaver
- en skole med ambitioner, både på det faglige og sociale plan
- en arbejdsplads hvor dine faglige kompetencer bringes i spil blandt elever og kolleger
- en skole, hvor der er fokus på samarbejdet – vi løfter i flok
- en skole med mulighed for at udvikle sig på både et fagligt og personligt plan
Hvem er vi
Bakkeskolen er en 3-sporet skole med ca. 670 elever fra 0. til 9. klasse. Vi er en skole i udvikling, der vægter en god stemning og en stærk samarbejdskultur. I vores hverdag anvender vi metoder som co-teaching og et tæt årgangssamarbejde til at skabe gode fællesskaber, differentieret undervisningsmiljøer og rige læringsfællesskaber, som giver varierede deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vi er i gang med at bygge en helt ny og større skole. Vi ser frem mod at første etape af skolen, som bl.a. indeholder indskoling, SFO og fælles faciliteter, står klar til indflytning i aug. 2023. Næste etape, som består af mellemtrin og udskoling forventes at stå færdig i august 2027.
Der er 10 min. med tog fra Aarhus. Tog og bus stopper lige ved skolens dør.
Vi tilbyder
Et spændende og udviklende job med gode fremtidsudsigter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes udvidet straffeattest.
Ansøgning med relevante bilag såsom eksamensbeviser og udtalelser sendes elektronisk via opslaget her.
Spørgsmål til stillingen
rettes til Susanne Seliger på telefon 29 67 83 07 eller mail: Susanne.hald.seliger@skanderborg.dk
Løbende samtaler
Der afholdes løbende samtaler frem mod ansøgningsfristen torsdag den 22. juni 2023.
Efter ansøgningsfristen
Samtaler efter ansøgningsfristen finder sted onsdag den 28. juni 2023.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skanderborg Kommune, Skolevej 2, 8362 Hørning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=82392
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848326