BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for et job, hvor udvikling er omdrejningspunktet? Udvikling af Skanderborg Kommune, af et arbejdsfelt i grænselandet til planlægning, af en lille enhed der skal være drivende i udviklingen af arbejdsfeltet?
Udvikling, Kultur og Erhverv mangler en leder for en ny enhed i vores afdeling, som skal arbejde tæt på den politiske og administrative ledelse i Skanderborg Kommune og samtidig indgå i samarbejder med borgere og foreninger indenfor området.
Enheden er lille, men effektiv, og med kompetente medarbejdere. Der er behov for, at du selv tager fat og kan være udførende. Du skal derfor synes, det er sjovt at servicere det politiske niveau, bl.a. via sagsfremstillinger, analyser og oplæg og selv kunne drive processer og lede projekter. Du skal medvirke til at eksekvere på politiske beslutninger på en effektiv og samtidigt involverende måde.
Enheden har fagligt ansvaret for
- kommunens udviklingspolitik (planstrategi) og strategisk udvikling
- strategiske fysiske udviklingsprojekter
- køb, salg og udvikling af jord og ejendomme
- landdistriktsudvikling
- generel erhvervsudvikling
Internt i Udvikling, Kultur og Erhverv vil der være et tæt samarbejde med øvrige kolleger og chefen for området, fx vil landdistriktsudvikling også have elementer af kultur. Du skal være villig til at indgå i et samarbejde om opgaverne, et samarbejde som vi i fællesskab skal udfolde.
Enheden består af 5-6 medarbejdere med særlig faglig ekspertise indenfor køb, salg og udvikling af jord og ejendomme, om udviklingspolitik, generel erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling. Medarbejderne kan også have opgaver indenfor Udvikling, Kultur og Erhvervs øvrige områder, ligesom der vil være medarbejdere i UKE i øvrigt som har opgaver, der spiller tæt ind i enhedens faglige felt, der vil derfor være behov for at tæt samspil i hele afdelingen. Der udover vil du have en rolle i forhold til koordinering af og styrkelse af samarbejdet med Plan, Teknik og Miljø samt Anlæg og Ejendomme på det overordnede niveau – på projektniveau har vi mange samarbejder
Dannelsen af enheden er næste led i realiseringen af Byrådets ambition ”Klar til fremtiden”, hvor Udvikling, Kultur og Erhverv blev etableret som selvstændigt chefområde.
Du vil referere til chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv, som hører under kommunaldirektørens område. Udvikling, Kultur og Erhverv, består samlet af xx engagerede og dygtige kolleger, som er klar til at give dig en god hverdag med spændende opgaver, og hvor vi sætter pris på et godt grin. Du får gode muligheder for selv at tilrettelægge dit arbejde i respekt for opgaven og samspillet med dine kolleger og chefen. Samspillet med chefen forventes at skulle være tæt og åbent.
Vi forventer, at du
- har en planlægnings eller samfundsvidenskabelig uddannelse
- har erfaring fra en politisk ledet organisation og erfaring med politisk understøttelse
- erfaring med og faglig viden om planområdet og gerne erhverv og landdistrikter
- har analytiske evner
- har solid erfaring med proces og projektledelse
- har lyst til og talent for personaleledelse
- har lyst til og mod på at kaste dig ind i en omskiftelig hverdag
- er selvstændig og selv tager initiativ
- er udadvendt og diplomatisk
Det praktiske
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen, som vi ønsker besat snarest og senest 1. februar 2024.
Løn- og ansættelsesmæssige vilkår efter forhandling og efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 10. december, samtaler forventes afholdt 13. december 2023.
Vi opfordrer til, at du orienterer dig om Skanderborg Kommune på kommunens hjemmeside og i følgende dokumenter: Ledelse og Styring, Skanderborg.dk og Ledelsesgrundlag. Du kan også læse om kommunes vision Mennesker møde Mennesker, som er rammen for vores tilgang til borgerne og til hinanden.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Udvikling, Kultur og Erhverv, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947686