PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JOHN FRANDSEN
Bogfinkevej 6, 8660 Skanderborg
Plads til den store familie i børnevenligt kvarter
I ugens bolig er der så god plads, at der næsten er fare for at blive væk fra hinanden. Huset, der er fra 1973, har nemlig ikke mindre end næsten 300 kvadratmeter i to plan, heraf 212 kvadratmeter boligareal.
Huset ligger i et af Skanderborgs meget børnevenlige boligområder med lukkede stisystemer, legepladser, kort afstand til skole, institutioner, indkøb, handelsskole og gymnasium, ligesom der også er nem adgang til skov og grønne områder.
Plads til gæster
Huset er indflytningsklar, og det bliver også nemt at holde indflytningsfest, da der i kælderen er et stort multirum, der er godkendt til beboelse. Her vil det være oplagt at lave eksempelvis en gildesal, eller måske stuve de larmende teenagere lidt af vejen.