Vejingeniør til Vejdesignafdelingen ved Vejdirektoratet med fokus på innovative vejprojekter og balance i arbejdslivet

dato

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af en stærk bygherreorganisation, hvor der er højt til loftet og plads til nytænkning? Hvis du kan svare ja, så er denne stilling lige noget for dig!

Om stillingen - projektering, netværksarbejde og arbejdsliv i balance

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.

Vi har stadig mange nye, spændende projekter og søger derfor nye kollegaer. Som vores nye kollega i afdelingen Vejdesign vil du komme til at arbejde med skitse- og detailprojektering af motorveje, 2+1-veje, tilslutningsanlæg, rundkørsler, cykelstier, rasteanlæg m.m. Du vil indgå i projekter, der er i planlægningsfaserne (forundersøgelsesfasen og miljøkonsekvensfasen) såvel som i forbindelse med faserne, der omfatter detailprojektering og udbud til anlæg.

Du vil også indgå i projekter, der projekteres af rådgivere, hvor din rolle er at sparre med rådgiveren og gennemføre modtagekontrol på rådgiverleverancerne. Vi har også en række faglige netværk og forskellige udviklingsprojekter, som du naturligt vil blive en del af.

En typisk arbejdsdag

Afhængig af hvilket projekt du er en del af, vil din arbejdsdag kunne bestå af egen projekteringstid, tid til fordybelse af løsninger, faglige møder i projektgruppen, hvor løsningsforslag drøftes, koordineringsopgaver på tværs af fagligheder, kvalitetssikring af en kollegas projekt, møder med rådgivere om udfordringer eller løsningsmuligheder på projekter, der projekteres eksternt.

Din profil

Vi tilpasser ansvar og opgaver efter dit erfaringsniveau.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet vejingeniør og har gerne bred erfaring inden for vejprojektering - både nyanlæg og ombygninger
  • kan levere dit projekt inden for aftalt tid og økonomi, og at du formår at skabe løsninger, der opfylder projektets formål og rammer
  • er god til at arbejde i projektteams med såvel andre vejingeniører som kollegaer, inden for andre fagområder f.eks. arealerhvervelse, geoteknik, afvanding og miljø
  • kommunikerer tydeligt både skriftligt og mundtligt
Du vil blive sat grundigt ind i Vejdirektoratets opgaver og velbeskrevne processer, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Velkommen til Vejdesign

"Siden jeg blev ansat i Vejdesign, synes jeg virkelig, at jeg har udviklet mig fagligt. I Vejdesign oplever jeg rigtig gode muligheder for fordybelse og for at ”nørde” ud i faglige problemstillinger. Der er en masse gode kollegaer, som alle gerne vil dele ud af deres faglige viden. Det er sådan set bare at spørge,” fortæller ingeniør Heine Lønsmann Christensen.

Vejdesignafdelingen i Vejdirektoratet består af ca. 35 ingeniører, der arbejder på vejprojekter fra planlægning til udførelse. Vi har et højt fagligt niveau og en dagligdag, der er præget af en uformel atmosfære, et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og godt humør.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 900 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden. De bedste løsninger skaber vi i fællesskab.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Alt efter dine kvalifikationer og erfaring kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne veksle bedst muligt mellem at være på kontoret og hjemme.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Ansættelsen er på Vejdirektoratets kontor i enten Skanderborg på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg eller i Middelfart Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Læs mere

Vil du vide mere om os, kan du læse om Vejdirektoratet som arbejdsplads på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gunvor Winther på +45 72442495 eller på gbw@vd.dk.

Er du interesseret?

Så send dit CV senest den 6. januar 2025. Vi holder løbende samtaler gennem ansøgningsperioden og efter ansøgningsfristen.

Opstartsdato vil være fra marts 2025.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Går du videre fra indledende samtaler, vil der efter aftale blive indhentet referencer i ansættelsesprocessen.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6159065

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet