BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter samt psykomotoriske terapeuter til 10 introduktionsstillinger i Landsbyen Sølund og Skanderborg Fællesskaberne
Vil du være med til at skabe gode liv for mennesker med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser? Er du nyuddannet eller går med tanker om at skifte spor inde for det pædagogiske arbejde? Så har du nu mulighed for at søge en af 10 stillinger med introduktionsforløb som Landsbyen Sølund og Skanderborg Fællesskaberne står sammen om at skabe.
Om jobbet
Introduktionsstillingerne er en unik mulighed for at få viden om og erfaring med arbejdet med mennesker med udviklingshandicaps. I de første fire måneder af din ansættelse vil du være tilknyttet en bestemt enhed eller tilbud og deltage på lige fod med dine kollegaer i den daglige praksis. Derudover vil du modtage undervisning og sparring der på samme tid giver dig en introduktion til grundlæggende viden om arbejdet med målgruppen og tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer du måtte møde i din hverdag.
Som ansat i en introduktionsstilling får du
- En mentor som følger dig gennem hele forløbet og giver dig sparring i hverdagen
- Undervisning i temaer som neuropædagogik, sanseintegration, forebyggelse af magtanvendelse, seksualitet og dokumentation
- Læringsfællesskaber med tæt forbindelse mellem teori og praksis
- Mulighed for at lave forløb hvor du omsætter den nye viden du får til prasis
Vi søger nye kollegaer der
- Brænder for arbejdet med mennesker med udviklingshandicap
- Forstår at tage borgernes perspektiv og støtter dem i at leve et, for dem, meningsfuldt liv med fokus på deres håb og drømme.
- Er videbegærlig og har lyst til at lære om en kompleks målgruppe
- Løbende reflekterer over egen indsats og ønsker at dele disse refleksioner
- Ønsker at bringe den viden og erfaring du har i spil til gavn for borgerne
- Tænker tværfagligt for at komme omkring borgerens hele liv
- Tager ansvar i opgaven og bidrager konstruktivt i det kollegiale samarbejde
Arbejdspladsen
Landsbyen Sølund er Danmarks største bosted for voksne med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Landsbyen Sølund har siden 1935 været et fællesskab for unikke beboere og dygtige og kreative medarbejdere. Landsbyen Sølund består af 13 boenheder og et aktivitetscenter og STU, der alle ligger centralt i Skanderborg by.
Skanderborg Fællesskaberne er en samlet organisation bestående af 10 bofællesskaber, 4 døgntilbud, 2 aktivitetstilbud, STU og 3 samværstilbud. Alle fordelt over hele Skanderborg Kommune. Målgruppen for Fællesskaberne spænder bredt og rummer både mennesker med forskellige grader af varig psykisk funktionsnedsættelse og mennesker med psykisk sårbarhed.
Fælles for Landsbyen Sølund og Skanderborg Fællesskaberne er, at formålet er at skabe gode liv og sikre, at alle borgerne trives med mulighed for håb, drømme og udvikling.
Du vil blive tilknyttet det tilbyder hvor vi vurderer at der er det bedste match mellem kompetencer og behov. Har du særlige faglige kvalifikationer eller særlige emner som du brænder for at arbejde med, så opfordrer vi dig til at byde ind med dette, så vi kan tage højde for dette.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor mennesker møder mennesker
- Med stort fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Hvor du får dygtige kollegaer der brænder for at arbejde med målgruppen
- Med mulighed for faglig udvikling ved kollegial og ledelsesmæssig sparring og supervision, samt undervisning i relevante temaer
- Hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt og ses som et positivt bidrag til opgaven
- Med tillidsbaseret ledelse, medinddragelse og uddelegering af opgaver
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte
- Leder Rennie Lundstrøm på mail rennie.lundstrom@skanderborg.dk / telefon 30 51 59 18,
- Leder Flemming Jensen på mail flemming.jensen.solund@skanderborg.dk,
- Leder Rikke Némec på mail rikke.nemec@skanderborg.dk,
- Medarbejder og fælles tillidsrepræsentant for SL i Landsbyen Sølund Ann Minet Andersen på mail ann.minet.andersen@skanderborg.dk eller
- Specialfaglig konsulent Maj-Britt Skovsgaard Jørgensen på mail Maj-Britt.Skovsgaard.Jorgensen@skanderborg.dk / telefon 24 59 75 88
Ansøgningsfrist
30. november 2023.
Samtales afholdes den 11. og 12. december 2023.
Stillingerne er på 37 timer med ansættelse den 1. februar 2024.
Løn- og ansættelsesmæssige vilkår efter gældende overenskomst.
Du kan finde flere oplysninger om Skanderborg Fællesskaber på www.skanderborg-faellesskaberne.dk og om Landsbyen Sølund på www.landsbyensolund.dk.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Landsbyen Sølund, Dyrehaven, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934836