BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at arbejde med support, vedligehold og udvikling indenfor CAD? Ønsker du en alsidig stilling, hvor du kan udvikle dig fagligt? Så har vi den rette stilling til dig i vores Geodata-afdeling.
I Vejdirektoratet skaber vi sammenhæng for de mange trafikanter, der hver dag benytter de danske statsveje. Her spiller afdelingen Geodata en vigtig rolle, da vi sørger for at fremskaffe og vedligeholde geodata, og bidrager på tværs i Vejdirektoratet med kortlægning, landmåling, ejendomsdata, arealerhvervelsesmateriale samt geografiske informationssystemer (GIS).
I denne stilling kommer du til at indgå i et udviklings- og supportorienteret CAD-team med syv dygtige kolleger, der sammen driver, tilpasser og supporterer et antal CAD-værktøjer.
Din primære opgave vil være brugersupport af Bentley-produkter, primært ProjectWise og MicroStation.
CAD-teamet supporterer i dag et større antal brugere af MicroStation, OpenRoads og ProjectWise. Dit team har også det tekniske ansvar for en lang række andre mindre systemer, som du med tiden vil blive involveret i at vedligeholde og videreudvikle.
Vi tilbyder et job, hvor du får en høj grad af frihed og et stort ansvar i opgaveløsningen, hvor der er et tæt samarbejde og god sparring i dit team og hvor du får en stor kontaktflade til bl.a. vores brugere, udviklere og kolleger.
Din profil
Du har en faglig relevant uddannelse som ingeniør eller teknisk designer, eller du har tilegnet dig erfaringer fra tilsvarende jobfunktion .
Vi ser gerne, at du:
- har kendskab til Bentleys produkter, primært Microstation og ProjetWise
- har kendskab til databaser og SQL
- har erfaring med supportopgaver
- er serviceminded og god til at kommunikere med både brugere og udviklere
- trives i et miljø, hvor hverdagen indimellem er uforudsigelig
- er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidig også er god til at indgå i forskellige samarbejdsprojekter
Om afdelingen Geodata
”Vi lægger rigtig meget vægt på, at du udvikler dig fagligt – både gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Derfor videndeler vi på livet løs, og giver dig også mulighed for at deltage i konferencer, netværksgrupper og kurser,” fortæller afdelingsleder Torben Korgaard Hansen.
Du bliver ansat i afdelingen Geodata, som ud over CAD-teamet rummer GIS-, BIM- og landmålingsteamet. Alle teams arbejder på tværs af Vejdirektoratet og samarbejder om at sikre det rette datagrundlag for både projekter og drift i hele Danmark.
Vi har et bredt fagligt fundament og lægger vægt på fælles faglig sparring og gensidig kompetenceudvikling, så dine kompetencer kommer bedst muligt i spil.
Afdelingen består af 32 medarbejdere og p.t. tre fast tilknyttede konsulenter.
Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Vi har flekstid, mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage og et godt arbejdsklima med gode kollegaer.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet Skanderborg, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.
Læs mere
Du kan læse mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os på www.vejdirektoratet.dk. Her kan du også få et alsidigt indblik i, hvordan andre medarbejdere synes, det er at arbejde hos os.
Få mere at vide hos afdelingsleder Torben Korgaard Hansen, på tlf. 7244 2211 eller teamets fagkoordinator, Kåre Friis-Christensen på tlf. 7244 2300.
Er du interesseret
Send din ansøgning senest den 6. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46-47.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv,og andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920805