Viktor Larsen viser vejen i stærk FC Skanderborg-sejr: “En evig trussel for Lyseng“

FC Skanderborg - Herrer Serie 2 (Foto: FC Skanderborg)
Profilbillede
dato

FC Skanderborg fortsatte deres flotte sæsonstart, da de lørdag besøgte Lyseng Idrætspark og besejrede IF Lyseng med 1-4. Holdets cheftræner, Allan Dvinge, var meget tilfreds med sejren og glædede sig over, at flere af holdets offensive spillere virkelig sprudlede i lørdagens kamp.

Allerede i 1. halvleg var FC Skanderborg klasser bedre end hjemmeholdet, og man formåede at score tre mål, inden der var gået 45 minutter. Allan knytter følgende ord til sejren:

“Vi spiller en meget flot 1. halvleg, hvor især vores midtbane og offensive spillere sprudlede. Vi kommer bagud på et kontraangreb efter 8 minutter, men derfra var vi en klasse over Lyseng i dagens kamp. Det var en betragtning som Lysengs træner delte, da han efter kampen kom over for at takke for opvisningen, som ifølge ham var sammenlignelig med Liverpools 7-0 sejr over Manchester United.“

“Vores offensive spillere var konstant en fare for Lysengs forsvar. Både individuelt og i det kollektive spil fungerede vores spil fantastisk. Vi var, ligesom i kampen imod Stjær, udfordret på de lange pasninger fra starten, men da vi havde indstillet os på dem, var vi totalt styrende i kampen.“

Efter pausen faldt kadencen en smule, men sejren var aldrig for alvor i fare, og FC Skanderborg kunne cruise en sikker sejr i land.

“Vi skifter ud ved pausen, og det gav lidt roderi i 2. halvleg, men stadigvæk producerede vi masser af chancer, og det var mangel på skarphed og uheld, der gjorde at sejren ikke blev markant større,“ lyder det fra Dvinge, der fortsætter:

“Ved 3-1 til os fik Lyseng et rødt kort for en nødbremse, og sejren var derefter aldrig i fare. Jeg ville gerne have scoret flere mål i 2. halvleg, men vi kom lidt ned i gear, og vores afslutninger var for ukoncentrerede. Alligevel var det en rigtig god kamp fra vores side, så vi er meget tilfredse i dag.”

Larsen og Daugaard gik forrest
Allan Dvinge var særligt imponeret af Viktor Larsen, der blev kåret som kampens spiller, men også de resterende offensive kræfter fik ros med på vejen. Desuden fremhævede han defensiv midtbane Rasmus Daugaard for en god indsats.

“Viktor Larsen blev fortjent man of the match med 8 stemmer. Hans 1. halvleg var i høj klasse, og han trak både et rødt kort, fremtvang et straffespark, som han selv scorede på, og derudover var han i samarbejde med Victor Frost, Anton Bryder og Asbjørn Gaarde en evig trussel for Lyseng. Rasmus Daugaard var runner-up med endnu en fremragende kamp på den defensive midtbane.”

Med sejren fortsætter FC Skanderborg deres flotte ubesejrede stime i sæsonen, og holdet kan se frem til flere spændende kampe i den kommende tid. Næste kamp er imod ACFC, og den bliver spillet lørdag den 22. april. Der er kampstart på Team.blue arena klokken 13:00.

Kampens resultat: 1-4 til FC Skanderborg
Række: Herrer Serie 2

Mål
7'1-0Ukendt
12'1-1Anton Bryder
20'1-2Viktor Larsen
30'1-3Asbjørn Gaarde
55'1-4Bastian Andersen
Kilde: Cheftræner Allan Dvinge, FC Skanderborg - Herrer Serie 2