Vil du arbejde med analyser og estimering af omkostninger til Vejdirektoratets infrastrukturprojekter?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde med analyser som grundlag for estimering af omkostningerne til Vejdirektoratets små og store infrastrukturprojekter? Vil du være med til at sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt ud fra et totaløkonomisk og bæredygtigt perspektiv? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

”I Vejdirektoratet tager vi vores ansvar for estimering af det økonomiske behov til anlægsprojekter seriøst, og for os er det en vigtig opgave, at vi sikrer, at ressourcerne anvendes samfundsmæssigt bedst muligt, hvorfor vi også følger op på dette under gennemførelsen,” fortæller teamleder Helle Hagen Blæsbjerg.

Med Infrastrukturaftale 2035 har vi i Vejdirektoratet mange spændende projekter de næste mange år. Veje skal anlægges, nye forbindelser etableres og de eksisterende veje skal drives og vedligeholdes. Samtidig skal vi sørge for, at vi investerer i infrastrukturprojekter de steder, hvor vi får mest muligt vej for pengene, både når der planlægges, projekteres og anlægges. Derfor søger vi en ny kollega til vores analyseteam i Anlægsdivisionen.

Din kerneopgave vil bl.a. omfatte at:

  • bidrage til udarbejdelsen af anlægsoverslag for nye små og store infrastrukturprojekter
  • understøtte projektledelsen for anlægsprojekterne med dokumentation i forhold til projektændringer
  • indgå i et tværfagligt arbejde, der har til opgave at udvikle og sikre ensartethed i forhold til Ny Anlægsbudgettering (Ny anlægsbudgettering)
  • deltage i risikoanalyser, analyser til erfaringsopsamling for kommende små og store anlægsprojekter samt analyser, som relaterer sig til statsvejene, som f.eks. behovs- og ressourceanalyser
  • understøtte udarbejdelsen af klimaberegninger
Uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne. Du kommer til at referere til Teamleder Helle Hagen Blæsbjerg og du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine kollegaer.

Dine kompetencer

Du har en relevant akademisk uddannelse f.eks. som ingeniør, økonom eller lignende. Derudover har du nogle års relevant erhvervserfaring.

Vi forventer, at du:

  • har forståelse for og kan formidle sammenhængen mellem anlægsteknik og økonomi
  • har teknisk indsigt i forskellige typer af anlægsopgaver (en fordel, men ikke et krav)
  • arbejder struktureret og er i stand til at skabe et godt overblik i en hverdag, der veksler mellem store og små opgaver
  • er en engageret holdspiller og god til at samarbejde i et tværfagligt miljø og kan skabe forståelse – også mellem modsatrettede interesser
  • har fokus på at understøtte og medvirke til videreudvikling af vores arbejde med estimering
  • er skarp til både mundtlig og skriftlig kommunikation
Du vil få en hverdag med mange forskellige opgaver og mange samarbejdspartnere, som stiller krav til dig og dine kvalifikationer. Vi tilbyder et spændende og fagligt udviklende job med gode muligheder for indflydelse på egen arbejdssituation.

Velkommen til Anlægsdivisionen

”Dine nye kollegaer er dedikerede, imødekommende og nysgerrige – og har et ry i branchen for at have et meget højt fagligt niveau. I dem vil du få nogle gode sparringspartnere, som også medvirker til at udvide din faglige horisont. Videndeling er i højsædet hos os,” fortæller teamleder Helle Hagen Blæsbjerg.

Du vil blive ansat i Vejdirektoratets Anlægsdivision, som blandt andet har til opgave at varetage projektstyringen af Vejdirektoratets større og mindre anlægsprojekter i hele Danmark.

Du bliver en del af teamet Analyse, som består af seks engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder med forskellige økonomiske og klimamæssige analyser relateret til planlægning, anlæg, drift og vedligehold af statsvejnettet. Vi udarbejder estimater/anlægsoverslag og øvrige økonomiske analyser, som understøtter både Anlægsdivisionen og Vejdirektoratet generelt.

Du skal regne med mødeaktivitet geografisk spredt i landet, ligesom vi gør stor brug af virtuelle møder i vores hverdag.

Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, kantine, mv.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver til tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Hagen Blæsbjerg på hbl@vd.dk eller telefonnummer 7244 2410.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest søndag den 11. august 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084267

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet