Vinen er købmand Peters drivkraft

Foto: Meny Skanderborg // Peter Palmby.
Profilbillede
dato

Når Peter Palmby går ned i kælderen i et sydeuropæisk vinhus, er det med stor ydmyghed og ærefrygt.

”Det er jo folks liv, det handler om. De her mennesker lever og ånder for deres vin, og de er afhængige af, at vi er nogen, der gerne vil købe det. Derfor får man næsten altid meget levende historier med, når man smager vin i Sydeuropa,” fortæller Peter Palmby.

Købmand med stort V
Peter har altid været glad for at betjene kunder. Først var han 10 år i forskellige Coop-butikker, og senere 20 år andre steder. Nu har han ansvaret for en af Skanderborgs vigtigste detailbutikker, Meny i Højvang Centret.

”Det bedste ved at være købmand er, at man hele tiden har kontakten med kunderne. Når man gør det godt, kan man mærke på kunderne, at de løfter stemningen i butikken,” fortæller han.

Og Meny-konceptet passer Peter perfekt.

”Vi har nogle andre muligheder. Vi kan for alvor bruge vores faglige kunnen, og de forskellige medarbejdere kan fordybe sig i de varegrupper, som de har ansvaret for.
På den måde kan vi altid give kunderne en god og saglig betjening, så de kan være sikre på at få de varer, de efterspørger. Jeg vil sige, at vi trækker købmandsfaget i den rigtige retning i Meny,” siger Peter.

Han er selv specialiseret i vin.

Portugal er noget særligt
Især Portugisiske vinhuse interesserer Peter Palmby.

”Portvin er jo meget oppe i tiden, og her er der virkelig mulighed for at få nogle store oplevelser. Portvin er jo ikke bare portvin. Der er store kvalitetsforskelle, og jeg er altid interesseret i at finde den vin, som passer bedst i situationen.
Derfor spørger jeg tit kunderne om, hvad en vin skal bruges til. På den måde kan jeg være med til at give dem en god vinoplevelse,” fortæller han.

Arbejdet med på ferie

Familien Palmbys ferier ligner mange andre familiers ferier, hvor der slappes af, og hvor alle familiemedlemmers interesser og fornøjelser skal passes.

”Derfor kommer familien naturligvis også næsten altid med på en vingård eller to, når vi er på ferie. Man kan godt sige, at jeg tager mit arbejde med på ferie på den måde, men jeg ser det faktisk lidt omvendt.
Jeg har mulighed for at beskæftige mig indgående med vin i dagligdagen. Så på den måde tager jeg min passion med på arbejde,” forklarer Peter.

Heldigvis deler Peters hustru interessen, så nørderiet omkring vin ikke bliver en belastning for familien.

De overraskende fund
Det bedste, Peter ved, er når man helt tilfældigt støder på en vin, som er noget helt særligt.

”På en ferie på Kreta har jeg prøvet bare at stikke hovedet ind til en tilfældig vinbonde, mens vi var på ferie. Så ser man, at han har fået en medalje på Berlinsmagningen.
Det får lige én til at skærpe smagsløgene, når man smager på varerne. Det er rigtig sjovt at komme ud på en almindelig ydmyg gård, og så er vinen bare en international pris værdig,” siger Peter.

Og ifølge Peter oplever man faktisk en stigende kvalitet i græsk vin, så måske kan man på et tidspunkt finde en ekstraordinær græsk flaske på Peters vinhylder i Meny.

Ny butik
Peter er stolt af den næsten helt nye Meny-butik, som han mener manglede i Skanderborg, før den blev bygget for to år siden.

”Den butik er noget særligt. Vi har jo lige haft to års fødselsdag, og vi er inde i en rigtig god udvikling. Butikken ligger det helt rigtige sted, så vi kan gøre den rigtige forskel i markedet, sådan som vi gerne vil det,” siger Peter.

Man er ikke i tvivl om, at Peter er stolt af sin butik, og at han ønsker at tilbyde den bedste kvalitet af alle varer til sine kunder.

Find Meny Skanderborg på Facebook her og hold dig opdateret på deres nyeste tilbud! 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Meny Skanderborg // Peter Palmby