Sommeraktiviteter i Skanderborg for børn og unge

Profilbillede
dato

Sommerferie er noget, som de fleste af os plejer at se frem til. For mange danskere betyder det charterrejser til lidt varmere lande, camping ved vesterhavet eller en tur til storbyen. Desværre - eller heldigvis -, så ser sommeren en smule anderledes ud i år.

Det er på tide at prøve noget nyt. Flyrejserne er risikable og campingpladserne fuldt booket. Derfor har flere foreninger i Skanderborg Kommune gjort sig umage for at sammensætte et interessant og forhåbentlig inspirende program af aktiviteter, for byens unge mennesker. Her er blot et udpluk af de ting, som du kan sætte børnene til henover sommeren.

Idræts- og sportsaktiviteter

Hvis du er glad for ketchersport, så vil du måske nyde en sommerskole i tennis eller badminton. Begge dele kan du tage både i Skanderborg og i Hærning. 

Derudover afholder DBU deres populære Fodboldskoler i Skanderborg, mens Stjær byder på håndboldskole, for dem der hellere vil det.

Du kan også bruge sommeren på at lære karate og selvforsvar eller køre med fjernstyrede offroad biler. Skal dit barn prøve noget nyt, så send dem afsted til Airsoft pistolskydning, skak eller fiskerikurset; “VIL DUN MED UD AT FISKE?” - her kan du også være heldig at fange en regnbueørred. 

Dans, drama og musik

Har dit barn større interesse for den kreative og musikalske verden, så skal du måske anbefale dem at tage hen på Kulturhuset og være med til SommerDrama. Her afsluttes dagene med en større forestilling for familie og venner på Kulturhusets store scene.

Du kan også tilmelde dig Summer Band Camp, som er en fire dags sommerskole udelukkende med fokus på musik. 

Kan du lide at danse, selv finde på trin og optræde for et publikum, er DANSEballaden lige noget for dig. Sammen med en professionel koreograf udarbejdes der en danseforestilling på bare 4 dage – og den 5. dag vises forestillingen i Jysk Musikteater i Silkeborg, hvor andre DANSEballaden-grupper også kommer. 

Læs meget mere lige her.

Kilde: Redaktionen